Gelsted Børneunivers søger en pædagogmedhjælper eller en pædagogisk assistent med primær ansættelse i SFO’en og enkelte timer i skolen.
Stillingen er 25-30 timer om ugen.
I SFO’en er børneperspektivet fundamentet, og ud fra det har vi særligt fokus på gode læringsmiljøer, aktiviteter i børnehøjde samt et godt forældresamarbejde. Vi er et fagligt professionelt fællesskab, og vi arbejder målrettet på at skabe helhjertede dage for alle. Vores værdier er: Anerkendelse, læring, fællesskab og ansvarlighed.
Vi tilbyder dig:
- En udviklingsorienteret arbejdsplads
- Et godt arbejdsmiljø
- Kompetente kolleger med masser af humor, engagement og sammenhold
- En engageret forældrekreds
- Gode fysiske rammer
- Et arbejdsfællesskab med masser af samarbejde
- En masse skønne børn
Om dig:
- Du er pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent
- Du er god til at skabe relationer til børn, forældre og kolleger
- Du er nærværende, anerkendende og empatisk i din tilgang til børn, forældre og kolleger
- Du har øje for børns resurser
- Du er fleksibel og stabil
- Du har interesse for pædagogiske processer og førskolearbejde
- Du er robust og ikke bange for at blive udfordret af børn, forældre eller kolleger
- Du kan planlægge, forberede og stå for aktiviteter
- Du kan arbejde selvstændigt og er også en holdspiller
Børneuniverset er beliggende i udkanten af Middelfart kommune mod Odense i naturskønne omgivelser tæt på motorvejen og stationen.
Børneuniverset består af børnehus, SFO og skole. Der er ca. 90 børn i børnehuset. Der er ca. 155 elever i skolen, som er 1-sporet fra 0. til 6. klasse. Der er ca. 85 børn i SFO’en.
I Børneuniverset har vi en tydelig profil – Et liv i bevægelse, som fokuserer på bevægelse og fysiske aktiviteter i en varieret hverdag, men som også beskriver den faglige og mentale udvikling, som børnene gennemlever fra vuggestue til 6. klasse. For personalet er der fokus på den professionelle udvikling såvel individuelt som i fællesskabet.
Vi arbejder med den kommunale vision ”Fra Middelfartbarn til Verdensborger”, hvor der er fokus på teknologiforståelse, internationalisering, bevægelse og at være en attraktiv skole.
Der er ansøgningsfrist torsdag den 12. december 2024.
Samtaler forventes afholdt mandag den 16. december mellem kl. 16-20.
Tiltrædelse den 1. februar 2025.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse i Middelfart Kommunes skolevæsen.
Der kan læses mere om Børneuniverset og skolen på http://gelstedskole.aula.dk
Vi ser gerne, at ansøgere kommer på besøg til en rundvisning og en snak.
Kontakt skoleleder Jens Lyndorff Hovmøller på tlf.: 20351863 for at aftale besøg.
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Gelsted Skole, Gelstedvej, 5591 Gelsted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6154184